TEKNIKKEN

Indledning

Der er mange forskellige teknikker i armbrydning, og ofte kombineres teknikkerne i én kamp. De tre grundlæggende teknikker man skal lære er: Hook, Toproll og Press. Kings Move er en meget speciel teknik, og anbefales generelt ikke. Den er dog nævnt i denne artikel. Der findes et utal af kombinationsmuligheder indenfor hver af de tre teknikker, og de kan også kombineres. Fx er kaldes en blanding af Hook og Toproll for et ”High Hook”.


I Arm wrestling handler det generelt om at få overtaget på sin modstander – ofte ved hjælp af en bedre håndposition. Bevægelse af din hånd skaber forskellige former for overtag, og hjælper dig med, at få modstanderen i en ugunstig position. Forskellige bevægelser/teknikker virker forskelligt fra person til person. Samtidigt er det forskelligt, hvor man er stærkest. Derfor er det vigtigt, at du selv er en aktiv del i at regne ud, hvilken bevægelse/teknik, der er bedst for dig.

Top-roll (out-side move)

Toproll (kendt fra filmen: ”Over the Top”) er et godt træk for dig, hvis du har en stærk hånd. Du forsøger at lægge enormt pres på din modstanderens fingre, så modstanderen får åbnet op, og giver dig mulighed for at få et fordelagtigt greb. Modstanderens hånd bøjes tilbage, og dermed mindskes modstanderens styrke i overarmen. Toproll får kampen væk fra at handle om biceps og underarm til en konkurrence om hånd, finger og håndled-position.

 

For at udføre trækket så forestil dig, at du holder et glas vand i din højre hånd.  Uden at flytte din albue hælder du det vand i din venstre skjortelomme. Dette er den grundlæggende bevægelse med masser af nuancer.

Hook (in-side move)

Hook betragtes som et "indre" træk, hvilket betyder at du forsøger at slå din modstanders arm i stedet for hans hånd (som du gør i en Toproll). For at vinde i et Hook bør du være stærkere end eller mindst lige så stærk som din modstander. Hvis du tror, at du ikke er så stærk som ham eller hende, så er Toproll som udgangspunkt et bedre træk. I et Hook forsøger du at trække din modstander ind imod dit bryst og ned mod padden. Dette udføres ved at dreje din hånd indad så din håndflade står overfor dig.

Press (in-side move)

Press er en af de reneste kraftbevægelser i armbrydning. Hvis du er sikker på, at du har overlegen overkropsstyrke (især bryst og triceps) i forhold til din modstander, er dette et godt træk til at udføre. Press er dog svært at udføre fra startposition, og udføres normalt først når du er i en vindende position. 


Press er også et godt træk til at bruge i en lang turnering. I modsætning til Hook og Toproll, der er mest afhængige af biceps og underarmene, er de primære muskler, der anvendes i et Press; triceps, skuldre og bryst. Derfor er det en god måde at give din biceps og underarme lidt ro under en lang turnering.

Der er forskellige versioner af Press; Triceps Press, Shoulder Press og Dead Wrist Press. 

King's move (out-side move)

King's Move er en teknik, der primært anvendes i en defensiv position. Det er nok den mest debatterede teknik i armwrestling, og debatten raser om, hvorvidt det burde være tilladt eller ikke i  armwrestling-konkurrencer.

 

Michael Todd er uden tvivl den mest berømte udøver af dette træk.
I et King’s Move falder kroppen under bordet (bortset fra den hånd, der holder håndtaget og albuen, der skal være på puden). Afhængig af regelsæt kan skulderen være under eller over bordet. Armen strækkes næsten helt ud. Dette skaber fundamentalt en knoglelås, hvilket gør det meget svært for modstanderen at vinde kampen. King’s Move resulterer ofte i længere kampe, og ofte dræner det modstanderen og udøveren af bevægelsen får med tiden mere og mere håndkontrol.

Teknik eller styrke?

Armwrestling er en styrkesport! Men teknikken spiller også en afgørende rolle. Når nye medlemmer starter i sporten, vil de ofte tabe til en mere erfaren armwrestler, også selvom de er stærkere end modstanderen. Dette skyldes ofte, at selvom man som ny er stærk, så har man ikke koordineringen på plads, og beskytter ikke håndled og finger korrekt. 

 

Den basale teknik som fx at undgå at bøje sit håndled lærer man hurtigt, og har man styrkemæssigt et godt udgangspunkt, vil man allerede her være godt med.  

På dette tidspunkt bliver teknikken vigtigere end styrken, og teknikkerne bliver det første 1/2 år finpudset. Jo klogere man bliver på teknikken jo mere begynder man at kunne bruge teknikken som øget styrke. 

 

Man udvikler sig forskelligt, men det tager tid at lære at trække helt korrekt. Derudover tager det flere år og få opbygget nok styrke i sener og ledbånd, og man siger det tager op til 3 år før man er rigtig god. Mange armwrestlers opbygger også en helt speciel styrke i rotationsmusklerne, og derfor ser man også ofte erfarne armbrydere vinde over folk med væsentlig større arme. Her spiller teknikken selvfølgelig også en afgørende rolle. Når man har lært teknikken vil man også vide, hvor i "kæden" man er mindst stærk, og så handler det om at blive stærkere her.

 

En måde at se det på er beskrevet nedenfor, men det er ikke en endegyldig sandhed:  

Start:
De første 3 måneder:
3-12 måneder:

Herefter:

Styrke > Teknik
Teknik > Styrke
Teknik = Styrke

Styrke > Teknik

FØLG OS HER:

  • YouTube
  • Facebook Clean
Armwrestlers.dk
59705854_1045150639009358_60604001468882

© 2019 Arden Armwrestlers